Hvem har størst risiko for at få hjertestop?

Vi ved ikke ret meget om, hvilke faktorer der udløser hjertestop. Vi ved dog, at risikoen for hjertestop er højere hos personer, der har en af flere tilstande: åreforsnævringer, rytmeforstyrrelser, medfødte hjertefejl, hjertesvigt eller kardiomyopati.

Visse former for stress menes også at kunne øge risikoen for hjertestop, eksempelvis fobisk angst. Stressfaktorer er dog et område, der ikke er forsket ret meget i.

Vi ved, at der er to aldersgrupper, som især rammes af hjertestop. Og vi ved, at det sker af vidt forskellige grunde. Den ene gruppe består af børn og helt unge, der typisk får hjertestop på grund af forstyrrelser i hjerterytmen, kardiomyopati, medfødte forandringer i hjertets pulsårer eller stofmisbrug.

Den anden består af personer over 45 år. Blandt den gruppe er der mange som rammes, fordi de lider af åreforsnævringer. Det er især mænd, som rammes.

Vi ved også, at antallet af tilfælde stiger i vintermånederne, når det er frostvejr, i de tidlige morgentimer og på mandage. Vi ved ikke præcist hvorfor, men det kan skyldes, at visse dele af kroppens nervesystem er mere aktivt på disse tidspunkter.

Men alt i alt ved vi ikke ret meget om de såkaldte risikofaktorer.

Hvilke spørgsmål mangler vi svar på:

• Kan man samlet vurdere, hvilke patienter der er i særlig risiko for at dø af hjertestop?

• Er der bestemte typer af gensammensætninger, der øger risikoen for hjertestop?

• Er der bestemte gener, som øger risikoen hos de, der er i forvejen er i risikogruppen, fordi de lider af åreforsnævringer?
  

Hvilke medicintyper er risikable?

Hvordan får vi forbipasserende til at hjælpe?

Hvordan skal overlevende behandles?