Hvordan får vi forbi- passerende til at hjælpe?
To til tre gange så mange danskere kunne overleve et hjertestop, hvis forbipasserende blev bedre til at yde livreddende førstehjælp. I dag er det kun i tre ud af ti tilfælde, at forbipasserende træder til med livsvigtig førstehjælp.
Når folk er uvillige til at træde til, skyldes det typisk, at de er bange for at volde skade og er bange for at gøre noget forkert. Andre siger, at de frygter at blive smittede, mens atter andre peger på forhold ved offeret som afskrækker dem – eksempelvis, at der er tale om en fremmed, at vedkommende er usoigneret, smurt ind i blod eller opkast eller er stofmisbruger.
Undersøgelser viser dog, at folk, der har taget kurser i livreddende førstehjælp, er mere villige til at gøre noget. Især hvis de har taget kurset inden for de seneste fem år og har det i nogenlunde frisk erindring.
Studier viser også, at flere vil være villige til at yde livreddende hjælp, hvis de bliver instrueret telefonisk, eksempelvis efter at have ringet 1-1-2. Der er også meget, der tyder på, at flere vil hjælpe til, hvis de bliver undervist i at give hjertemassage uden at give mund-til-mund.
Hvilke spørgsmål mangler vi svar på?
- Vil uddannelse af skolebørn i livreddende førstehjælp føre til, at flere er villige til at yde livreddende førstehjælp som voksne?
- Vil en offentlig kampagne med fokus på den lave smitterisiko og den lave risiko for at skade offeret øge villigheden til at hjælpe?
- Er der bestemte grupper i befolkningen som er mere villige til at hjælpe (inddelt eksempelvis på køn, alder, uddannelsesniveau, bopæl (by/land)?
- Vil flere hjertestartere i det offentlige rum øge villigheden til at hjælpe?
- Hvorfor er der trænede lægfolk, der alligevel ikke går i gang med livreddende førstehjælp, hvis de overværer et hjertestop?
Hvem har størst risiko for at få hjertestop?
Hvilke medicintyper er risikable?
Hvordan skal overlevende behandles?
|
|
|